tattoo ved KRUDTTÅRNET
Hør fortællingen om Frederikshavns først havneanlæg – bygget af Tordenskiold
KONG FREDRIKs BRO i fladstrand
I 1716 beordrer kongen, Fredrik IV, at et kavaleriregiment skal sendes til Norge – fra Fladstrand! (Frederikshavn) Men stedet har ingen havneanlæg! Der er kun en strand – og et kavaleriregiment indeholder mellem 2.000 og 3.000 soldater, med hver sin krigshest! En umulig opgave at få et kavaleriregiment fragtet ud til transportskibene ud for Fladstrand. Der må bygges en embarkveringhsbro. En skibsbrygge – som kan anvendes til lastning og lodsning, af de store skibe, også under laveste vandstand. Tordenskiold er chef for nordsø eskadren og det bliver hans ansvar at få planen til at lykkes. I samarbejde med Jørgen Bille fra Ellinggaard, bliver byggeriet af Fladstrands (Frederikshavns) første anløbsbro (havn) sat igang.
Tiden var knap!
Vinteren 1716-1717 var hård, men anløbsbroen skulle stå færdig, så det enorme kavaleriregiment, kunne sendes til Norge efter nytår 1717. Historien bliver levendegjort ved hjælp af danske og norske historiske militærgrupper, visuelle projekteringer på Krudttårnets mure og lys og lyd.
Gå ikke glip af denne flotte oplevelse.
Publikum sidder på en tribune, – først til mølle – og foran ligger forlægningsområdet og Krudttårnet, og de historiske militærlejre, hvor soldaterne afventer at blive sendt afsted til Norge.
Krudttårnet er til daglig et museum som formidler historien om Fladstrand (Frederikshavn). Under Tordenskioldsdage er museet åbent for alle besøgende.